Familiedag på Sundbyøster Plads

Plakat, færdig.tif

Kom til gratis aktiviteter og børnekoncert med Trolle og Tormod Søndag den 21. august kl. 11-16 på Sundbyøster Plads

- Babyrytmik (3-12 mdr.) - Børnerytmik (1-4 år) - Babytegn- Mindfulness med små skridt (2-3 år) - Familieyoga (3-5 år) - Familieyoga (6-9 år) - Børne-capoeira (fra 4 år) - Foredrag om Baby-led weaning- Gratis kaffe-Byttemarked -

 

PROGRAM

*11.00-11.30: Babyrytmik (3-12 mdr.)

Rytmik for børn laver sang og bevægelsesleg, hvor baby bliver stimuleret motorisk og sanseligt. Kom og få inspiration til stimulerende samvær med dit barn. Vi synger, danser, svinger, drejer, mærker og meget mere.

*11.45-12.30: Familieyoga (3-5 år)

Yogafabrikken og Babyfabrikken byder på Familieyoga for børn og forældre, hvor vi leger med yogaøvelserne og fortæller historier med hele kroppen. Vi får rørt os, stimuleret sanserne, styrket motorikken og finder indre ro.

*12.00-12.30: Babytegn (4-12 mdr.)

Babysigning tager dig og din baby med ind i et univers af sang, leg og babytegn. Til workhoppen får du en introduktion de nogle af de babytegn, som du kan bruge til at kommunikere med din baby.

*12.30-13.15: Mindfulness med små skridt (2-3 år)

Pædagogisk Guide laver øvelser tilpasset de yngstes naturlige udviklingsposition, hvor kroppen og sanserne er i fokus med en simpel sproglig støtte. De bliver guidet i kropsbevidsthed, sansning af følelser, opmærksomhed på åndedræt mm.

*12.45-13.30: Familieyoga (6-9 år)

Yogafabrikken og Babyfabrikken byder på yoga for børn med og uden forældre. Vi leger med yogaøvelserne og fortæller historier med hele kroppen. Gennem yogaen får vi rørt os, stimuleret sanserne, styrket motorikken og finder indre ro.

*13.30-14.00: ”Jeg kan godt selv” - Foredrag om Baby-led weaning

Vores tradition og kultur lærer os, at småbørn skal mades med grød og mos af deres forældre. At de skal have hjælp til at spise, introduceres gradvist til forskellige smagsindtryk og skal tvinges af flaske/amning for at blive mere sultne efter skemad. Baby-led weaning (BLW) er et alternativ til det. Når du vælger BLW lader du barnet selv spise og vælge sin mad. Barnet spiser den samme mad som resten af familien og får lov til at sanse, smage og lege sig til et godt forhold til mad.

Patricia DeCosta og Lærke Morell har skrevet og udgivet den første danske bog om BLW (Jeg kan godt selv - en introduktion til baby-led weaning).

*14.00-14.50: Trolle & Tormods Opturs Børneshow (koncert)

Med Trolle og Tormod på el-spader er der dømt gyngende reggae, hård rock, og lækker pop om konsonanter, vokaler, shampoo, fester, og en makrel. Der vil også på vanlig Trolle og Tormod’sk manér være masser af sange der sætter gang i kroppen og opfordrer til nye måder at bevæge sig på. De to friske fyre sætter med garanti både gang i børn og voksne. Glæd jer til en forrygende koncert med Trolle og Tormods Opturs Børneshow.

Målgruppen er 4-10 år, men alle kan være med.

*15.00-15.40: Capoeira for børn (fra 4 år)

Senzala Amager giver i denne mini-workshop en introduktion til capoeiraens mange elementer; grundtrinet, basisspark og -bevægelser, enkelte akrobatiske elementer samt et par sange. Til sidst sættes det hele sammen og afprøves i den stemningsfulde roda akkompagneret af capoeira-musik.

*15.30-16.00: Børnerytmik (1- 4 år)

Rytmik for børn byder op til sang, musik, leg og bevægelse. Vi hopper, danser, svinger, spiller og synger på livet løs. I rytmik opstår magien når vi går på opdagelse i legene og finder på alle mulige og nogle gange helt umulige ting. I rytmikken er der plads til både det stille og det vilde.

 

BYTTEMARKED

I forbindelse med Familiedagen på Sundbyøster Plads på søndag holder vi Byttemarked med udstyr og tøj til baby og børn.

Kl. 11-16 på Sundbyøster Plads.

Det er gratis at deltage, du medbringer blot det udstyr og/eller tøj som du ikke længere bruger – og tager noget nyt med hjem.

Vi bytter tøj til babyer og børn 0-4 år, dvs. ca. størrelse 50 til 104.

Eneste regel: GIV HVAD DU HAR – TAG HVAD DU KAN BRUGE

 

HVORDAN BYTTER MAN?

1. Medbring tøj, sko og/eller udstyr til baby og børn i god stand (ikke beskidt, plettet, hullet, defekt).

2. Følg skiltene og læg det medbragte på borde/presenninger i den kategori det tilhører

3. Tag, hvad du kan bruge Evt. overskydende tøj/udstyr går til velgørenhed

 

Se mere om Familiedagen: https://www.facebook.com/events/1607525199545996/

 

Arrangementet er støttet af Amager Øst Lokaludvalg

close
Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Afvis