Førstehjælp til baby og børn - skab tryghed i hjemmet

Med-logo.jpg

Om kurset

Vi udbyder løbende – i samarbejde med First-8 – førstehjælpskursuser til forældre med børn i alderen 0-8 år.

Formålet med kurset er at give dig både teoretisk og praktisk viden om førstehjælp til babyer og børn, så du bliver i stand til at handle korrekt, hvis du skulle komme til at stå i en nødssituation.

På kurset starter vi med at introducere til forskellige førstehjælpsmetoder. Bagefter laver vi praktisk træning på dukker, hvor vi bruger disse metoder til forskellige øvelser og scenarier.

Du vil blandt andet lære at håndtere:

-       Hjertemassage – med og uden hjertestarter

-       Kvælning

-       Genstande i halsen

-       Ætsning og giftige elementer

-       Feberkramper og gøende hoste

Dagens program

• Præsentation af instruktøren og First-8.

• Hvad skal man være bevidst om som forælder?

• De 4 hovedpunkter, ABC-metode samt stabilt og alm. sideleje.

• Alarmeringsprocedurer: Hvem og hvordan skal du kontakte?

• Hjerte-Lunge-Redning i praksis – med og uden hjertestarter (AED).

• Overlevering til redningsberedskab: Hvad gør du, når ambulancen kommer?

• Praktisk træning: Øvelser/scenarier.

• Afslutning, evaluering og information om bevis. 

Praktiske informationer om det næste kursus

Hvor:                Babyfabrikken, Parmagade 14, 2300 Kbh S.

Hvornår:           Søndag d. 7/1, 2018, kl.10.30-13.30

Pris:                350 kr. pr. person – 550 kr. pr. forældrepar.

                        Kaffe og te er inkluderet i prisen. Vi sælger også billig kage på dagen.

 Andet:             Babyer er selvfølgelig velkomne. 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig kurset via vores online bookingsystem ved at klikke på knappen "online booking" øverst på denne side.

Om First-8

First-8 tilbyder høj faglig viden, praktisk undervisningserfaring og en struktureret og forfriskende tilgang til undervisningen. Vi har fokus på grundig teori og elevaktivitet, og vi lægger vægt på et roligt undervisningsmiljø, hvor der er plads og tid til forståelse. First-8 er certificerede, og vores undervisningsplaner er udarbejdet efter gældende retningslinjer fra Dansk Førstehjælpsråd. Derfor kan vi også udstede gyldige førstehjælpsbeviser. Alle vores instruktører har en baggrund i Forsvaret, hvor de som minimum har en sergent- eller officersuddannelse. Her har de også taget uddannelser som førstehjælpsinstruktører.

close
Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Afvis