- - - - - - - - - - MØD VORES INSTRUKTØRER - - - - - - - -

Hos Babyfabrikken har vi en række dygtige og uddannede instruktører, som varetager vores forskellige hold. På denne side kan du læse lidt mere om dem. Alle trænerne er beskrevet under det/de hold, de underviser på.

 

BABY- OG BØRNERYTMIK

Sarah

Jeg hedder Sarah Szinay, og jeg er en ellevild rytmik- og dramapædagog!

Jeg er uddannet hos Lotte Kærså på Rytmisk Musikkonservatorium og på Gøsselskolens 3-årige efteruddannelse. Her har jeg haft fokus på musikalsk og motorisk udvikling for børn mellem 0 og 9 år. Jeg er også uddannet scenekunstner. I den forbindelse har jeg arbejdet med forskellige former for scenekunst og med forskellige tilgange til stemmen.

De sidste 9år har jeg har undervist børn, babyer og pædagogisk personale i rytmik både på rytmikskoler og i daginstitutioner. Udover mit arbejde som rytmikinstruktør, er jeg også en del af gruppen Rytmikbanditterne. I denne gruppe prøver vi på at udbrede rytmikkulturen i institutioner og på skoler ved at uddanne det pædagogiske personale i rytmik.

 

BABYMASSAGE

Lena

Jeg hedder Lena, og jeg er certificeret instruktør i babymassage.

Jeg har taget min uddannelse hos den internationale organisation The International Association of Infant Massage.

Jeg nyder at undervise, fordi jeg synes, det er en dejlig tilfredsstillelse at få lov til at opmuntre og motivere babyer, børn og forældre.

Mit mål er, at alle mine undervisningstimer skal være en positiv og behagelig oplevelse både for børn og forældre.

I min undervisning trækker jeg også på mine erfaringer fra mit arbejde som babysvømningsinstruktør, hvor jeg i 12 år har undervist babyer og børn i alderen 0-4 år.

 

BABY- OG BØRNESVØMNING

Johan

Mit navn er Johan. Jeg er 23 år og studerer til daglig på IT-Universitetet her i København.

Jeg har arbejdet som svømmetræner i snart 7 år, hvor jeg har undervist børn op til starten af teenageårene. Jeg har også god erfaring med at undervise voksne.

Når jeg underviser, prøver jeg at give mine elever en positiv oplevelse, så de får lyst til at komme igen. 

Jeg har taget min uddannelse som instruktør i babysvømning hos Aquafeelings.

Katarina

Jeg hedder Katarina,

Jeg underviser både i babysvømning og vandtræning for gravide. 

Til hverdag læser jeg fysioterapi på PH Metropol og bor på Amager sammen med min kæreste og min datter fra august 2014.

For mig handler babysvømning mest af alt om den nære kontakt, der bliver styrket mellem barnet og forælderen. Derfor er det vigtigt for mig at skabe et miljø, hvor alle kan føle sig velkomne og sikre og på den måde få mest muligt ud af denne fantastiske oplevelse.

Jeg går meget op i at variere programmet i undervisningen og introducere nye øvelser og dyk gradvist, så det følger barnets tempo. Du og dit barn vil dog stadig blive udfordret i løbet af undervisningsgangene, fordi en stor del af forløbet også handler om at bryde nogle grænser og komme stærkere ud på den anden side sammen.

Jeg synes, det er vigtigt, at man har det sjovt imens man er til svømmeundervisning, og derfor vil jeg gøre mit ypperste for at I går fra bassinet med et smil på læben.

Andreas 

 

Mit navn er Andreas. Jeg er 25 år og bor på Amager.

Jeg har igennem flere år arbejdet med børn i forskellige institutioner, alle sammen i alderen 1-5 år. For nylig er jeg blevet introduceret til faget som babysvømmeinstruktør, og jeg nyder det i fulde drag.

På mine hold fokuserer jeg på at styrke og udfordre børnenes sansemotoriske evner samt at give dem selvtillid i vandet. Det er også vigtigt for mig at sørge for, at du kan nyde tiden sammen med dit barn i et nyt element.

Jeg er blevet oplært både af en svømmeinstruktør og af en terapeut. Derfor har jeg solid viden om, hvilke svømmeevner børn får af at gå til svømning i en tidlig alder samt kendskab til de terapeutiske og sansemotoriske fordele ved træningen.

  

BABYTEGN  

Rebecca

Jeg hedder Rebecca, og jeg har undervist børn og forældre i rytmik og babytegn siden 2011. Jeg har selv stiftet konceptet BabySigning, som er en kombination af sang, leg og babytegn.

Jeg prøvede selv babytegn med min datter, da jeg tilbragte noget af min barsel i England. Hun lærte næsten 100 tegn, inden hendes talende sprog tog over.

Jeg underviser, fordi jeg har et brændende ønske om at lære BabySignings elementer til babyer og voksne på en nem og sjov måde.

 Jeg har flere uddannelser inden for babytegn, og har ellers opbygget min viden inden for feltet gennem studier og kurser om babytegn og børns sproglige udvikling. Jeg har også holdt foredrag for institutioner og dagplejer rundt omkring I landet.

 

VANDTRÆNING FOR GRAVIDE

Katarina

Mit navn er Katarina. Jeg underviser både i babysvømning og vandtræning for gravide. 

Til hverdag læser jeg fysioterapi på PH Metropol. Jeg bor på Amager sammen med min kæreste og min datter fra august 2014.

Det er ikke er så længe siden, jeg selv oplevede en graviditet, og derfor er jeg sikker på, at jeg kan relatere til både den fysiske og psykiske oplevelse af at være gravid. I min undervisning gør jeg mit bedste for at hjælpe alle på mine hold til at nå deres individuelle mål.

 

YOGA FOR GRAVIDE

Sanne

 

Mit navn er Sanne. Jeg er uddannet jordemoder og arbejder lige nu på Hillerød Hospital. Ud over mit arbejde her er jeg konsulent for Mindful Moving fødselsforberedelse og holder også selv fødselsforberedende workshops for par.

Jeg er også uddannet yogainstruktør, gravidyogainstruktør samt certificeret akupunktør.

Det er en stor glæde for mig at få lov til at dele yogaens gaver med kommende mødre. Træningen giver mange redskaber, som gør både de mentale og fysiske forandringer i graviditeten nemmere at gennemleve, og den forbereder krop og sind til fødslen.

 

EFTERFØDSELSYOGA

Louise

Mit navn er Louise, og jeg arbejder som yogaunderviser i mit eget firma Thorn Yoga. Jeg er oprindeligt uddannet antropolog og har arbejdet 5 år i folkeskolen. Derudover er jeg mor til 2 piger.

Jeg går meget op i at lave en differentieret undervisning på mine hold. Det gør jeg bl.a. ved at bruge hjælpemidler som blokke og bånd. Jeg foreslår også alternative stillinger, så alle kan være med – uanset forskellige kropslige udfordringer, niveau og yogaerfaring.

Jeg har taget min yogauddannelse hos MISA Yoga Skole.

 

 

 

close
Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Afvis