Vandtræning for gravide

IMG_5784.jpg

Om holdet

På dette hold udnytter vi, at træning i vand  gør to gode ting, for den gravide krop. Det aflaster kroppen samtidig med, at det giver dig mulighed for at træne godt igennem.

I undervisningen træner vi: 

-       Hofter og ben – så de bedre kan vænne sig til øgede belastning fra graviditeten.

-       Kondition– fordi en god cirkulation kan være med til at gøre fødslen lettere.

-       Bækkenbund – så vi kan forebygge evt. problemer relateret til denne i din efterfødselstid.

Vi inddrager også åndedrættet i de forskellige øvelser, så alle kan føle sig fortrolige og trygge med deres vejrtrækning.

Vi tilpasser selvfølgelig undervisningen til individuelle problematikker, så alle får mest muligt ud af træningen.

Priser

Holdet kører 8 gange og koster 960 kr.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig træningen gennem vores online bookingsystem ved at klikke på knappen “online booking” øverst på denne side.

Tidspunkter

Mandage (21/8-9/10, 2017):

Kl. 19.00-19.45.

Kl. 19.45-20.30.

Mandage (23/10-11/12, 2017):

Kl. 19.00-19.45.

Kl. 19.45-20.30.

Praktiske informationer

Vores vandtræning foregår i det dejlige terapibassin på Amager Hospital. Bassinet er 34 grader varmt.

Adresse: Amager Hospital, Hans Bogbinders Allé 3, indgang 17.

Bemærk, at det er den afdeling af Amager Hospital, som ligger ved Sankt Annæ Kirke, og ikke den på Italiensvej.

Om instruktøren

Mit navn er Katarina. Jeg læser til daglig fysioterapi på PH Metropol. Jeg bor på Amager sammen med min kæreste og min datter fra august '14. Da det ikke er så længe siden, jeg selv oplevede en graviditet, føler jeg mig sikker på, at jeg vil kunne relatere til jeres individuelle situation. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe jer med at nå jeres mål.

 

  

close
Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Afvis